Stevns Klint Experience

HIMMELBÅREN - en udendørs forestilling af WunschMachine

HIMMELBÅRENer en udendørs forestilling. Et levende ritual, en forvandling fra menneske til fugl under åben himmel. En kvinde mister sin søster. Hun ser hende i en drøm, hos en enorm, skællet urfugl. Hun vil tage sin søster tilbage. Publikum tager med på rejsen gennem et mytisk landskab. I løbet af forestillingen inviteres publikum ind i installationer, mytisk fortælling, transformerende lydværker og live kor-performance.Himmelbåren er kulminationen af to års research og indsamling om fugle. Her møder vi fuglene: som fascinerende fauna og skrøbelige arter, men også som overlegent respektindgydende liv: På trods af sin lille størrelse, rummer fuglen en fantastisk modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig forandringer i naturen. Den kan skifte habitat, flytte sig efter føde og temperatur, nogle fugle kan endda være luftbårne i månedsvis og svævende, kigge ned på en brændende planet, og efterlade os til den verden, vi selv har skabt. Fuglene udtrykker den forandring, tilpasning og resiliens, som vi mennesker selv får mere og mere brug for. I himmelbåren løftes det mærkeligt tunge jordbundne menneske op: op til det svævende væsen for at spejde ærefrygtigt ind i dets dyb. 

FORPLEJNING

Besøg vores café i forbindelse med dette arrangement.

Forhåndsbestil kaffe/te & sødt til en god pris.

  • Forestilling kl. 13.00: Forhåndsbestilt forplejning kan hentes efter forestillingen.
  • Forestilling kl. 15.00: Forhåndsbestilt forplejning kan hentes før forestillingen.

HIMMELBÅRENer støttet af Statens Kunstfond, Øernes Kunstfond, Faxe Kommune, Stevns Kommune, Augustinusfonden, Koda Kultur, Nordeafonden, Danske Dramatikere, Aage & Johanne Louis-Hansen Fonden, William Demantfonden & Metropolis

DET SKABENDE HOLD

Iscenesættelse & koncept: Helga Rosenfeldt-Olsen

Dødsmyte: Alexandra Moltke Johansen

Fortællertekst og guidning: Helga Rosenfeldt-Olsen & Sonja Winckelmann Thomsen

Komposition & elektronisk lydværk: Niels Bjerg

Solist: Nini Julia Bang

Performance: Alaya Riefensthal & Helga Rosenfeldt-Olsen

Installationer: Sigrid Astrup

Kostumer: Alaya Riefensthal

Indspilning: Vokalensemblet NOOR

Producent: PRFRM, Mikkel Kryger

Frivilligkoordinator, korkonsulent: Amalie Ulla Pontoppidan Witt